
Hør mere om Bøgballe Friskole
Har du et barn, der skal starte i 7., 8. eller 9. klasse efter sommeren 2025, og kunne du tænke dig at blive klogere på, om Bøgballe Friskole er et godt sted for dit barn?
Vi har enkelte ledige pladser i de forskellige klasser i udskolingen efter sommerferien.
Herunder får du et lille indblik i, hvordan undervisningen fungerer i udskolingen på Bøgballe Friskole.
Du kan også se et citat fra en af vores nuværende forældre, så du kan få en fornemmelse af, hvad det er for en skole, dit barn kan blive en del af.
Hvis det lyder som noget for dit barn, må du hellere end gerne udfylde vores formular herunder, og så vil vi kontakte dig til en uforpligtende snak.
Du er også altid velkommen til at ringe til skoleleder, Benjamin, på 20 81 78 64 eller sende en mail på benjamin.hougaard@bfrs.dk.
På Bøgballe Friskole er fællesskabsfølelsen ikke bare et ord
Efter at have besøgt flere skoler stod det klart – Bøgballe Friskole var det rette valg. Her fandt vi som forældre de værdier, vi ønsker for vores barn: fællesskab, nærvær og trygge rammer - forudsætninger for læring.
På Bøgballe Friskole er fællesskabsfølelsen ikke bare et ord, men en aktiv del af hverdagen. Følelsen af at høre til styrkes gennem fælles morgensang og samling samt projekter på tværs af årgange.
Bøgballe har sjæl helt ind i murene. Til rundvisningen blev vi mødt af en varm atmosfære og de stærke værdier, som skolen bygger på.
Samtidig gør den gode transportordning med skolebus hverdagen nem og fleksibel – en vigtig faktor for os som familie.
Vi har oplevet, at vores barn trives og udvikler sig fagligt og socialt i det stærke fællesskab.
Marts 2025. Karina og Leif Jensen, forældre til Maria-Louiza, Hedensted.
Undervisning i udskolingen
Hør vores lærer, Tommy, fortælle om, hvordan undervisningen er i udskolingen på Bøgballe Friskole.