
Hverdagsaktiviteter
Tømmerlusen
Tømmerlusen er et træ- og malerværksted. Her laves alt fra dukker, møbler, telefoner til skydere af genbrugsmaterialer. I Tømmerlusen kan man lære at bruge en hammer, sav, pensel eller limpistol. Vi modtager altid restetræ og byggematerialer.
Mål: At lære at bruge værktøjer og se muligheder i forskellige materialer. At opleve at skabe noget ud af ‘ingenting’ og bruge fantasien.
Hallen
Vi bruger hallen, når den er ledig efter skoletid. Der kan være boldspil, redskaber, pigedage, strategó eller det, der lige interesserer børnene i øjeblikket.
Mål: At udfordre kroppen motorisk, lære forskellige boldspil, lærer at vinde og tabe og træne sociale færdigheder.
Krea
Her finder vi karton, sakse, vinduesmaling, krympeplast, silk clay, perler eller hvad skabet lige byder på, frem.
Mål: At træne finmotorikken, nysgerrigheden og skabe rum til fordybelse.
Wellness
Hvis man er vild med fodbad, ‘tatoveringer’, massage, håropsætning,eller lægge en neglelak, så er wellness lige sagen. Her er der stille musik og ro.
Mål: Finde glæden ved egen krop og max hygge og hjælpe hinanden med at lægge neglelak eller sætte håret.
Tegneklub
En gang om ugen har vi tegneklub, hvor v finder karton, sakse, vinduesmaling, krympeplast, smykkeperler eller hvad skabet lige byder på, frem.
Mål: At træne finmotorikken og skabe rum til fordybelse og udvikling.
Bål
Vi har ofte bål om mandagen, hvis vejret tillader det. Her laver vi pandekager, snobrød, toast, frugtmos eller suppe.
Mål: At børnene lærer at kende forskel på ild, flammer, gløder og kul, samtidig med at de lærer den langsommelige madproces at kende. Her er der nærvær med flere voksne.