Du er her: 

Testimonials

Læs, hvad nuværende og tidligere forældre skriver om vores skole. 

På Bøgballe Friskole er fællesskabsfølelsen ikke bare et ord

Efter at have besøgt flere skoler stod det klart – Bøgballe Friskole var det rette valg. Her fandt vi som forældre de værdier, vi ønsker for vores barn: fællesskab, nærvær og trygge rammer - forudsætninger for læring.

På Bøgballe Friskole er fællesskabsfølelsen ikke bare et ord, men en aktiv del af hverdagen. Følelsen af at høre til styrkes gennem fælles morgensang og samling samt projekter på tværs af årgange.

Bøgballe har sjæl helt ind i murene. Til rundvisningen blev vi mødt af en varm atmosfære og de stærke værdier, som skolen bygger på.

Samtidig gør den gode transportordning med skolebus hverdagen nem og fleksibel – en vigtig faktor for os som familie.

Vi har oplevet, at vores barn trives og udvikler sig fagligt og socialt i det stærke fællesskab.

Marts 2025. Karina og Leif Jensen, forældre til Maria-Louiza, Hedensted.

Fællesskab, ordentlighed og respekt 

Det er netop de ord, vi mener, beskriver Bøgballe friskole.

Vores datter trivedes ikke på den skole, hvor hun gik. Vi var derfor på besøg ved flere skoler. Efter besøg hos Bøgballe Friskole var vi ikke i tvivl - det skulle være her. Her var trygt, og lærerne var der for eleverne. Bag lærerne stod en handlekraftig ledelse.

Fællesskab og trivsel er i den grad i fokus, og rammerne er fantastiske.. Vores datter er glad og tryg, har skønne venner, som har respekt for, den hun er.

Stor anbefaling fra os - tak for jer

Marts 2025. Maria og Bjarne Fly, forældre til Freja, Hedensted

Vi giver skolen 10 stjerner 

Vi har valgt skolen af flere årsager 

  • Vi har hørt godt om skolen i lokalsamfundet, og at skolens værdier blandt andet er faglighed og trivsel, hvilket er vigtigt for os. Det har skolen levet op til.
  • Vores børn er blevet mere selvstændige og fagligt udviklede af at gå på skolen. 

Vi giver skolen 10 stjerner 

Marts 2025. Henrik og Anja Vig, forældre til Clara og Magnus Vig, Løsning

Vores børn udvikler sig både menneskeligt og fagligt

Vi har valgt Bøgballe Friskole til vores børn, fordi vi oplever et trygt miljø præget af kristne værdier, forståelse og næstekærlighed. Fra første møde med skolelederen mærkede vi en oprigtig interesse, der hjalp vores datter med at glæde sig til skolestart.

Skolen har stort fokus på fællesskab og håndtering af konflikter med respekt og seriøsitet. Vi oplever en høj faglighed, hvor vores børn udvikler sig både menneskeligt og fagligt. De bliver udfordret på rette niveau og trives i en skole, der tager deres behov alvorligt.

Marts 2025. Dorit og Peter Due Pedersen, Øster Snede, forældre til Axel og Malou. 

En skole, hvor trivsel og værdier er i højsædet

Omsorg, nærhed og engagerede lærere kendetegner Bøgballe friskole. Vi har oplevet en skole, hvor trivsel og værdier er i højsædet. En skole hvor der bliver taget hånd om den enkelte elevs udvikling med succes. På skolen har man øje for det enkelte barn, og vi har set en god faglig udvikling.

Vi kan bestemt anbefale Bøgballe Friskole.

Marts 2025. Peter og Lene Daugaard Christensen, Tørring, forældre til Sara. 

Læringsniveauet er højt, og alle behandler hinanden med respekt

Vores datter, Emily, ønskede at skifte skole i 7. klasse. Vores valg faldt på Bøgballe Friskole, da vi altid kun har hørt godt om skolen fra andre, og fordi vi godt kan lide skolens værdier, og det den står for.

Vi har bestemt ikke fortrudt vores valg, og vi er så glade for, at Emily har fået nogle gode sidste år i grundskolen. Læringsniveauet er højt, alle behandler hinanden med respekt, og der bliver taget hånd om eventuelle problemer med samme.

Marts 2025. Tanja og Kim Schreiber, Hedensted, forældre til Emily.

Har du spørgsmål til os?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os.