• Motiverende undervisningsmiljø

    Motiverende undervisningsmiljø

  • Rum for refleksion

    Rum for refleksion

  • Udemiljø der giver energi

    Udemiljø der giver energi

  • Fokus på den enkelte

    Fokus på den enkelte

  • Nye faglokaler

    Nye faglokaler

Fast pædagogstilling på Bøgballe Friskole

Bøgballe Friskole søger en dygtig pædagog og støttelærer, der brænder for inklusion i skolen og nærvær og leg i fritidspædagogikken.

Bøgballe Friskole er en dejlig friskole på landet, hvor udelivet er en naturlig del af hverdagen. Samtidig er tryghed & trivsel, høj faglighed og kristne værdier meget vigtige pejlemærker for os. Her vil du opleve engagerede og dygtige medarbejdere og forældre, som bakker op og er involverede i skolens liv.

1. august 2024 har vi en fast pædagogstilling i Bøgespiren (skolens SFO) og støttelærer i indskolingen. Støttelærerdelen er på ca. 35%, svarende til 12 lektioner pr. uge, og pædagogdelen er på ca. 50% - så samlet set en stilling på ca. 85%, og den kan justeres til 30-34 timer/uge.

Som støttelærer på Bøgballe Friskole får du mulighed for at være i indskolingen om formiddagen, hvor du vil få et tæt samarbejde med klassens lærere og mulighed for sparring med vores ledende pædagog. Timerne i indskolingen er SPS-støttetimer, hvor der arbejdes og evalueres ud fra handleplaner.

Som pædagog i Bøgespiren (skolens SFO) får du mulighed for at sætte dit præg på hverdagen. Der er en god normering og dermed tid og plads til at være i fordybelse og leg med børn både gennem planlagte og spontane aktiviteter. Derfor vil du opleve at kunne udføre et godt pædagogisk relationsarbejde, hvor vi vægter nærvær, leg og fordybelse i fællesskabet højt.

Vi ser gerne, at du brænder for at sætte spændende og udviklende aktiviteter i gang sammen med børnene. Det kunne bevægelse gennem boldspil eller leg, eller kreative udtryksformer såsom smykkefremstilling eller udelivsaktiviteter ved bålet.

Du må gerne være nyuddannet, erfaring er også godt, men det vigtigste er, at du har, et godt humør, er nærværende, bidrager med glæde i hverdagen og er faglig dygtig.

Deler du skolens kristne grundholdning, vil du arbejde aktivt med denne, og holder du af at arbejde værdiorienteret, hører vi meget gerne fra dig!

For yderligere oplysninger kontakt ledende pædagog/SFO-leder Kirstine Rasmussen, tlf.: 23 81 47 26

Ansøgningen sendes til kirs271c@bfrs.dk Emnefelt: Bøgespiren og støttelærer + navn.

Der er ansøgningsfrist søndag den 2. juni og samtaler torsdag den 6. juni.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.