• Motiverende undervisningsmiljø

    Motiverende undervisningsmiljø

  • Rum for refleksion

    Rum for refleksion

  • Udemiljø der giver energi

    Udemiljø der giver energi

  • Fokus på den enkelte

    Fokus på den enkelte

  • Nye faglokaler

    Nye faglokaler

Ordensregler

Rammer for samværet på Bøgballe Friskole

Baggrund: På Bøgballe Friskole værner vi om undervisningsmiljøet og fællesskabet. Derfor har vi nogle rammer om vores samvær. Overordnet kan rammerne udtrykkes med tre korte sætninger:

Rammerne er der, for at alle elever og ansatte skal have en god dag i skolen, hvor der er fokus på at lære.

Rammerne er der, for at hjælpe os til at passe på hinanden og på fællesskabet.

Rammer vedrørende undervisningen

  • Vi møder i skole til tiden og er undervisningsparate, når timen starter.
  • Vi holder alle frikvarter udenfor, medmindre gårdvagterne beslutter at vi bliver inde pga. dårligt vejr. Så ringer de to gange med klokken. Enkelte klasser har inde-dag på skift.
  • Vi kommer ind fra frikvarteret, når klokken ringer, og vi finder vores plads.
  • Vi møder forberedt til undervisningen og husker at medbringe bøger, skrivemateriale m.v.
  • Vi forlader ikke undervisningen, medmindre det er aftalt med læreren.
  • Vi forlader ikke skolens område i skoletiden, medmindre der er en aftale med klasselæreren herom (i særlige tilfælde med faglærer/kontor).

Rammer vedrørende skolens bygninger og inventar

  • Vi passer godt på bøger, undervisningsmidler og inventar.
  • Vi passer godt på skolens lokaler og bygninger.
  • Vi bruger kun skærme og projektorer i undervisningen. Har man inde-dag, må man bruge skærmen til at høre musik, hvis det aftales med klasselærer.

Rammer vedrørende mobiler, computere m.m.

  • Vi har ikke mobiltelefonen fremme på skolens område, når skoledagen er gået i gang, medmindre der er en aftale med læreren, at den skal bruges i undervisningen. Mobiltelefonen låses inde i hver morgen i mobil-skabet i klasselokalerne og sættes på flytilstand/forstyr ikke.
  • Vi har vores Smartwatch indstillet til udelukkende at fungere som ur i skoletiden og i SFO.
  • Vi har kun computeren fremme i skoletiden, når den skal bruges i undervisningen. Computeren bruges udelukkende til skoleopgaver, dvs. ikke til at spille, se film eller kommunikere på sociale medier. I frikvarteret er den pakket ned i tasken.

Rammer vedrørende sprog, adfærd og leg

  • Vi behandler hinanden med respekt.
  • Vi taler pænt til hinanden både i undervisningen og i frikvarteret – og lader være med at råbe.
  • Vi færdes stille og roligt indenfor. Der er masser af plads udenfor til vilde lege og høje stemmer.
  • Vi kaster kun med sne på særligt anviste områder, og vi fastholder ikke hinanden og giver ikke hinanden ”vaskere”.
  • Vi har ikke farligt legetøj, softguns, gelblasters, knive, fyrværkeri, lightere, tændstikker el.lign. med i skolen.

Rammer vedrørende mad, drikke og rygning m.m.

  • Vi spiser kun vores mad i pauserne
  • Vi har ikke sodavand, energidrik, chips, popcorn eller slik og lignende med i skolen, medmindre der er en aftale med klasselæreren i en særlig anledning.
  • Vi ryger ikke og indtager ingen nikotin, alkohol eller andre rusmidler på skolen. Reglerne gælder også, når vi er på tur eller på lejrskole med skolen.
  • Vi sælger og køber ikke af hinanden i skoletiden.